Artikel

Godtgørelse til gravid medarbejder for forringelse af vilkår

Kilde: PowerPoint

Højesteret har den 18. januar 2024 afsagt dom i en sag om en gravid medarbejder, hvis ansættelsesvilkår blev forringet umiddelbart efter, at medarbejderen havde givet meddelelse om sin graviditet.

 

Baggrund for sagen

En ufaglært kvindelig operatør var i henhold til hendes ansættelseskontrakt omfattet af en overenskomst, der for så vidt angik betaling under fravær efter barselsloven, henviste videre til Industriens Overenskomst. I henhold til Industriens Overenskomst havde medarbejdere med mere end 9 måneders anciennitet, på det forventede fødselstidspunkt, ret til betaling under fravær i henhold til barselsloven.

Medarbejderen, der havde været ansat siden august 2014, meddelte i september 2016 sin arbejdsgiver, at hun var gravid og havde termin den 12. april 2017. Den 9. november 2016 blev der sat et opslag på infotavlen i virksomheden, hvoraf fremgik, at virksomhedens overenskomst var blevet ændret, så den ikke længere fulgte reglerne i Industriens Overenskomst for betaling under fravær i henhold til barselsloven, men at medarbejdere i stedet havde ret til dagpenge i henhold til gældende takster. Som begrundelse for ændringen, var det anført på infotavlen, at ”Der har nemlig været nogen tvivl omkring tolkningen af dette afsnit, derfor ændrer ledelsen dette afsnit gældende fra 01.12.2016”.

Kvinden påbegyndte sin graviditetsorlov den 15. marts 2017, og hun indgav samme dag klage til Ligebehandlingsnævnet.

Sagen for Ligebehandlingsnævnet vedrørte, om ændringerne af medarbejderens vilkår udgjorde en væsentlig vilkårsændring med den konsekvens, at ændringen måtte betragtes som en opsigelse med tilbud om nye vilkår.

Ligebehandlingsnævnet var enige med medarbejderen i, at der var tale om en væsentlig vilkårsændring, og at vilkårsændringen var begrundet i medarbejderens graviditet. Medarbejderen blev derfor tilkendt en godtgørelse på 120.000 kr., der svarede til seks måneders løn.

Virksomheden valgte ikke at efterleve afgørelsen, og sagen blev herefter indbragt for domstolene.

Medarbejderen fortsatte i øvrigt i sin stilling efter endt orlov, indtil hun opsagde og fratrådte stillingen i september 2018.

 

Reglerne

Det fremgår af Ligebehandlingslovens § 9, at en arbejdsgiver ikke må opsige en medarbejder eller udsætte medarbejderen for mindre gunstig behandling på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt opsigelsen eller den mindre gunstige behandling finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Hvis arbejdsgiveren ikke kan dokumentere, at opsigelsen eller den mindre gunstige behandling ikke er begrundet i medarbejderens graviditet eller fravær efter barselsloven, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse til medarbejderen.

Godtgørelsen fastsættes typisk i et niveau svarende til 6, 9 eller 12 måneders løn, afhængig af medarbejderens anciennitet og omstændighederne ved sagen i øvrigt.

 

Højesterets afgørelse

Højesteret tiltrådte, at medarbejderen var berettiget til løn under barsel i henhold til hendes ansættelseskontrakt, og at arbejdsgiverens ændring af vilkårene for betaling under orlov udgjorde en ikke uvæsentlig forringelse af hendes vilkår. Højesteret lagde derfor til grund, at medarbejderen havde været udsat for behandling i strid med Ligebehandlingslovens § 9.

Godtgørelsen blev fastsat til 50.000 kr., idet medarbejderen ikke var fratrådt stillingen i forbindelse med ændringen af ansættelsesvilkårene.

Virksomheden var blevet frifundet i såvel byretten som landsretten, idet medarbejderen var forsat i stillingen under og efter sin barsel frem til september 2018, hvor hun selv opsagde sin stilling.

 

Mette Klingsten Advokatfirma bemærker

Højesterets dom viser, at det ikke er en betingelse for at opnå en godtgørelse for en væsentlig stillingsændring i strid med Ligebehandlingsloven, at medarbejderen nægter at acceptere vilkårsændringen og fratræder sin stilling.

Det er endvidere værd at være opmærksom på, at man som ikke-overenskomstdækket arbejdsgiver ved henvisninger til overenskomst bliver dækket af regelsæt, som forhandles af andre parter, som man ikke har indflydelse på, og som det kan have konsekvenser at forsøge at ændre ensidigt.

 

Kontakt Mette Klingsten Advokatfirma for rådgivning om ændringer i ansættelsesvilkår, graviditet og barsel.

 

Andre nyheder

Psykiske arbejdsskader: Fokus på det psykiske arbejdsmiljø

Arbejdsgiverens ansvar for at sikre at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige omfatter ikke alene de fysiske arbejdsforhold. De psykiske arbejdsforhold er i lige så høj grad omfattet, og psykiske belastninger, som har rod i forhold på arbejdspladsen – herunder chikane, mobning eller manglende ledelsesmæssig støtte – kan udløse betaling af både en godtgørelse og […]
Læs mere

Arbejdsskade ved hjemmearbejde – Højesteret fastslår arbejdsgiverens objektive ansvar

Højesteret har den 2. maj 2025 truffet en principiel afgørelse, som præciserer rækkevidden af arbejdsskadesikringslovens § 5 i relation til hjemmearbejde.  Den konkrete sag  En arbejdsgiver havde givet instruks til en medarbejder om at arbejde hjemmefra under COVID-19. Arbejdsgiveren havde imidlertid ikke givet instruktioner om, hvordan hjemmearbejdspladsen skulle indrettes.  Under hjemmearbejdet gik medarbejderen på et […]
Læs mere

Ny Højesteretsdom: Opsigelse i forbindelse med fertilitetsbehandling

Højesteret: Opsigelse som følge af planlagt fertilitetsbehandling udgjorde forskelsbehandling i strid med ligebehandlingslovens § 4 Højesteret har den 15. april 2025 afsagt dom i en sag om opsigelse af en kvindelig medarbejder, som stod for at skulle påbegynde fertilitetsbehandling. Medarbejderen oplyste kort inden sin ferie til sin nærmeste leder og til sit team, at hun […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)