Artikel

Implementeringen af arbejdsvilkårsdirektivet udskydes

Kilde: PowerPoint

I juni 2019 vedtog EU arbejdsvilkårsdirektivet. Fristen for at implementere direktivet i national lovgivning var den 1. august 2022, men Beskæftigelsesministeriet har meddelt, at implementeringen af direktivet er udskudt igen.

 

Arbejdsvilkårsdirektivet udvider virksomhedernes pligt til at give medarbejdere oplysninger om deres konkrete arbejdsvilkår. Direktivet indeholder også en række mindstekrav til medarbejderes ansættelsesvilkår, og direktivets formål er at sikre gennemsigtige og forudsigelige ansættelsesvilkår. Den nye lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet i Danmark, kommer til at erstatte den nuværende ansættelsesbevislov. Dog vil en del af arbejdsgiverens oplysningspligter efter ansættelsesbevisloven videreføres i den nye lov.

Fristen for implementering af direktivet var den 1. august 2022, men Beskæftigelsesministeriet meddelte i maj 2022, at direktivet ikke ville blive implementeret rettidigt, da der ikke havde været mulighed for at opnå enighed om, hvordan direktivet skulle implementeres i dansk ret.

Forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår blev sendt i høring den 16. august 2022, og det fremgik af lovforslaget, at loven skulle træde i kraft med virkning fra 1. januar 2023. Beskæftigelsesministeren har imidlertid meddelt beskæftigelsesudvalget den 29. september 2022, at lovforslaget forventes fremsat i november 2022, og at der lægges op til, at loven skal træde i kraft med virkning fra 1. juli 2023. Det er derfor fortsat uafklaret, hvordan direktivets bestemmelser konkret vil blive gennemført i dansk ret.

Virksomhederne bliver omfattet af de danske regler, der gennemfører direktivet, ved lovens ikrafttræden. Det har derfor ikke konsekvenser for virksomhederne, at direktivet ikke bliver implementeret rettidigt.

I henhold til direktivet skal medarbejdere, der er ansat før den nye lov træder i krav ikke have et nyt ansættelsesbevis eller et tillæg hertil, selvom ansættelsesbeviset ikke opfylder kravene til en arbejdsgivers oplysningspligt i den nye lov. Dog skal arbejdsgiveren udlevere de manglende oplysninger senest inden for otte uger, hvis en medarbejder anmoder herom.

I henhold til lovforslaget skal visse oplysninger gives til medarbejderen allerede inden for syv kalenderdage i stedet for inden for en måned som er fastsat i den gældende lov om ansættelsesbeviser.

Andre nyheder

Lønmodtager eller selvstændig? – Det fælles lønmodtagerbegreb i dansk og EU-ret

Grænsen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er en grundpille i ansættelsesretten. Det skyldes, at alene lønmodtagere er omfattet af centrale ansættelsesretlige love – herunder funktionærloven, ferieloven, arbejdstidsloven og ansættelsesbevisloven – og i mange tilfælde også af kollektive overenskomster. En ukorrekt klassificering kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for både lønmodtagere og arbejdsgivere. En formelt fælles, men […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Fravær som følge af selvbetalt operation

Sygdom betragtes som udgangspunkt som lovligt forfald og giver derfor medarbejdere ret til at være fraværende fra arbejdspladsen. Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom og tilsvarende gælder for mange medarbejdere omfattet af en overenskomst. Denne regel er dog ikke uden undtagelser, for er sygdommen selvforskyldt – forårsaget ved forsæt eller grov uagtsomhed – […]
Læs mere

Mette Klingsten anerkendt i Chambers & Partners European Guide 2025

Mette Klingsten er blevet anerkendt som førende advokat inden for ansættelsesret af Chambers & Partners i deres 2025 European Guide. Dette markerer Mettes 19. år som anerkendt advokat i Chambers guide, der årligt vurderer de førende advokater og advokatfirmaer i hele Europa. Vi sætter pris på den gode feedback fra vores klienter, og vi ser frem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)