Artikel

Implementeringen af arbejdsvilkårsdirektivet udskydes

Kilde: PowerPoint

I juni 2019 vedtog EU arbejdsvilkårsdirektivet. Fristen for at implementere direktivet i national lovgivning var den 1. august 2022, men Beskæftigelsesministeriet har meddelt, at implementeringen af direktivet er udskudt igen.

 

Arbejdsvilkårsdirektivet udvider virksomhedernes pligt til at give medarbejdere oplysninger om deres konkrete arbejdsvilkår. Direktivet indeholder også en række mindstekrav til medarbejderes ansættelsesvilkår, og direktivets formål er at sikre gennemsigtige og forudsigelige ansættelsesvilkår. Den nye lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet i Danmark, kommer til at erstatte den nuværende ansættelsesbevislov. Dog vil en del af arbejdsgiverens oplysningspligter efter ansættelsesbevisloven videreføres i den nye lov.

Fristen for implementering af direktivet var den 1. august 2022, men Beskæftigelsesministeriet meddelte i maj 2022, at direktivet ikke ville blive implementeret rettidigt, da der ikke havde været mulighed for at opnå enighed om, hvordan direktivet skulle implementeres i dansk ret.

Forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår blev sendt i høring den 16. august 2022, og det fremgik af lovforslaget, at loven skulle træde i kraft med virkning fra 1. januar 2023. Beskæftigelsesministeren har imidlertid meddelt beskæftigelsesudvalget den 29. september 2022, at lovforslaget forventes fremsat i november 2022, og at der lægges op til, at loven skal træde i kraft med virkning fra 1. juli 2023. Det er derfor fortsat uafklaret, hvordan direktivets bestemmelser konkret vil blive gennemført i dansk ret.

Virksomhederne bliver omfattet af de danske regler, der gennemfører direktivet, ved lovens ikrafttræden. Det har derfor ikke konsekvenser for virksomhederne, at direktivet ikke bliver implementeret rettidigt.

I henhold til direktivet skal medarbejdere, der er ansat før den nye lov træder i krav ikke have et nyt ansættelsesbevis eller et tillæg hertil, selvom ansættelsesbeviset ikke opfylder kravene til en arbejdsgivers oplysningspligt i den nye lov. Dog skal arbejdsgiveren udlevere de manglende oplysninger senest inden for otte uger, hvis en medarbejder anmoder herom.

I henhold til lovforslaget skal visse oplysninger gives til medarbejderen allerede inden for syv kalenderdage i stedet for inden for en måned som er fastsat i den gældende lov om ansættelsesbeviser.

Andre nyheder

Højesteret præciserer, hvornår opsigelse efter 120-dages reglen kan afgives

Højesteret har den 25. november 2025 afsagt en principiel dom, der præciserer, hvornår en opsigelse efter funktionærlovens 120-dages regel anses for afgivet, og om en opsigelse kan ske allerede på den 120. sygedag efter arbejdstids ophør. Dommen ændrer ikke hovedlinjerne i praksis, men den præciserer hvornår 120 sygedage kan ases for at have passeret, og […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Vikarer skal kompenseres for ringere vilkår

Arbejdsretten har den 3. november 2025 afsagt en principiel dom, der ændrer forståelsen af, hvordan den danske vikarlov skal fortolkes. Baggrund for sagen Sagen handlede om en HK-organiseret vikar, der gennem et vikarbureau arbejdede som receptionist på Skejby Sygehus i omkring 10 måneder. Vikaren var omfattet af Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service, men hendes […]
Læs mere

Medarbejder var ikke beskyttet som whistleblower

Østre Landsret fastslår i ny dom, at almindelige interne henvendelser ikke udløser whistleblowerbeskyttelse. Kun indberetninger via den formelle whistleblowerordning er omfattet af lovens beskyttelse. Baggrund Sagen vedrørte en medarbejder, som mente sig udsat for repressalier efter at have gjort ledelsen opmærksom på forhold, vedkommende opfattede som kritisable. Medarbejderen havde dog ikke indgivet en indberetning gennem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)