Artikel

Lovforslag om ansættelsesbeviser og nye mindstekrav til arbejdsvilkår sendt i høring

Regeringen har i august 2022 sendt et lovforslag til høring, der vedrører udvidelse af arbejdsgivers oplysningspligt om medarbejderes ansættelsesvilkår samt en række nye mindstekrav til medarbejderes arbejdsvilkår. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2023 og vil erstatte den nuværende ansættelsesbevislov, hvis lovforslaget endeligt vedtages af Folketinget.

 

Lovforslaget skal implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 (arbejdsvilkårsdirektivet) og de nye regler skal erstatte den nugældende ansættelsesbevislov. Direktivets formål er at sikre gennemsigtige og forudsigelige ansættelsesvilkår.

I henhold til den nuværende ansættelsesbevislov skal arbejdsgivere give medarbejdere oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter følgende:

 

Ansættelsesbevisloven gælder for alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold med varighed på mere end en måned og hvis gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid overstiger otte timer. Arbejdsgiveren skal desuden give medarbejderen oplysninger om alle væsentlige vilkår senest en måned efter ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt. Oplysningerne skal udleveres skriftligt til medarbejderen på papir eller i elektronisk form. Arbejdsgiveren skal sørge for, at oplysningerne er tilgængelige for medarbejderen, og skal opbevare dokumentationen for fremsendelse og modtagelse.

 

Forslag til ny ansættelsesbevislov

Den nuværende ansættelsesbevislov erstattes af loven om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår. Dog vil den del af arbejdsgiverens oplysningspligter efter ansættelsesbevisloven videreføres i den nye lov.

Medarbejdere, som er ansat før 1. januar 2023, skal ikke have et nyt ansættelsesbevis eller et tillæg hertil, selvom ansættelsesbeviset ikke opfylder den kravene til en arbejdsgivers oplysningspligt i den nye lov. Dog skal arbejdsgiveren udlevere de manglende oplysninger senest inden for otte uger, hvis en medarbejder anmoder herom.

I henhold til den nye lov skal ovenstående oplysninger gives til medarbejderen allerede inden for syv kalenderdage i stedet for inden for en måned som er fastsat i den gældende lov.

Herudover skal følgende oplysninger gives til medarbejderen inden senest en måned efter ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt:

 

Den nye ansættelsesbevislov indfører som noget nyt en række mindstekrav til medarbejderens arbejdsvilkår. Mindstekravene medfører, at:

 

Fravigelse ved kollektiv overenskomst

Mindstekravene vedrørende ansættelses- og arbejdsvilkår finder dog ikke anvendelse for medarbejdere, der er omfattet af kollektive overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som dækker hele det danske område, og som sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende medarbejdere.

 

Delt bevisbyrde

I forbindelse med sager om opsigelse eller anden ugunstig behandling i strid med loven er der som noget nyt indført delt bevisbyrde i lovforslaget. Det vil sige, at hvis de faktiske omstændigheder giver anledning til at formode, at en afskedigelse eller tilsvarende foranstaltning skyldes, at medarbejderen har udøvet sine rettigheder i henhold til ansættelsesbevisloven eller har fremsat klage til arbejdsgiveren om at sikre overholdelse af rettighederne i loven, påhviler det arbejdsgiver at bevise, at dette ikke er tilfældet.

Kontakt Mette Klingsten, Mads Bernstorn eller Carley Wilson for mere information om ansættelsesforhold og -vilkår. Du er også velkommen til at henvende dig, hvis du har spørgsmål til lovforslaget om ansættelsesbeviser og arbejdsvilkår. Kontaktinformation finder du nedenfor.

Mette Klingsten, advokat (H)

mk@mklaw.dk

31440100

 

Mads Bernstorn, advokat

mb@mklaw.dk

31440102

 

Carley Wilson, solicitor

cwi@mklaw.dk

31440104

Andre nyheder

Psykiske arbejdsskader: Fokus på det psykiske arbejdsmiljø

Arbejdsgiverens ansvar for at sikre at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige omfatter ikke alene de fysiske arbejdsforhold. De psykiske arbejdsforhold er i lige så høj grad omfattet, og psykiske belastninger, som har rod i forhold på arbejdspladsen – herunder chikane, mobning eller manglende ledelsesmæssig støtte – kan udløse betaling af både en godtgørelse og […]
Læs mere

Arbejdsskade ved hjemmearbejde – Højesteret fastslår arbejdsgiverens objektive ansvar

Højesteret har den 2. maj 2025 truffet en principiel afgørelse, som præciserer rækkevidden af arbejdsskadesikringslovens § 5 i relation til hjemmearbejde.  Den konkrete sag  En arbejdsgiver havde givet instruks til en medarbejder om at arbejde hjemmefra under COVID-19. Arbejdsgiveren havde imidlertid ikke givet instruktioner om, hvordan hjemmearbejdspladsen skulle indrettes.  Under hjemmearbejdet gik medarbejderen på et […]
Læs mere

Ny Højesteretsdom: Opsigelse i forbindelse med fertilitetsbehandling

Højesteret: Opsigelse som følge af planlagt fertilitetsbehandling udgjorde forskelsbehandling i strid med ligebehandlingslovens § 4 Højesteret har den 15. april 2025 afsagt dom i en sag om opsigelse af en kvindelig medarbejder, som stod for at skulle påbegynde fertilitetsbehandling. Medarbejderen oplyste kort inden sin ferie til sin nærmeste leder og til sit team, at hun […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)