Artikel

Ny trepartsaftale skal give virksomheder mulighed for at kræve coronapas

Kilde: Unsplash (gratis side)

Regeringen har i dag, den 12. november 2021, indgået en trepartsaftale med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, som skal give virksomheder mulighed for at kræve coronapas af medarbejderne.

 

Den nye trepartsaftale skal sikre arbejdsgiverne en lovmæssig adgang til at kræve, at medarbejderne viser gyldigt coronapas på arbejdspladsen. Regeringen vil bede Folketingets øvrige partier om mulighed for hastebehandling i Folketinget og om opbakning til, at aftalen kan omsættes til lovgivning.

I slutningen af november 2020 blev der gennemført en hastelov, som gav arbejdsgivere ret til at pålægge medarbejderne at blive testet for corona. Lovgivningen gav samtidig arbejdsgiveren ret til at blive oplyst om resultatet af testen.

Lovgivningen var en midlertidig foranstaltning, som blev ophævet den 1. november 2021. Med ophævelsen havde arbejdsgiverne ikke længere ret til at kræve, at medarbejderne blev testet og at arbejdsgiveren blev bekendt med resultatet.

Regeringen, FH og DA er i forbindelse med trepartsaftalen blevet enige om at anbefale Folketinget, at den tidligere lov, som blev ophævet den 1. november 2021, skal genindføres, så arbejdsgiverne igen får mulighed for at kræve, at deres medarbejdere bliver testet.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er også blevet enige om, at reglerne skal gælde, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Fungerende beskæftigelses- og ligestillingsminister Mattias Tesfaye siger om den nye trepartsaftale:

Aftaleteksten kan læses i sin helhed via dette link: https://bm.dk/media/19000/aftaletekst.pdf

 

Kontakt Mette Klingsten Advokatfirma på mk@mklaw.dk eller på tlf.nr 3144 0103 for mere information eller omkring spørgsmål til den nye aftale.

Andre nyheder

Kilde: PowerPoint

Massage som bruttolønsordning

Mange virksomheder tilbyder massageordninger som et medarbejdergode, og massage kan være med til at forbedre medarbejdertrivsel, reducere stress og fremme et sundere arbejdsmiljø. Hvis virksomheden tilbyder massage som bruttolønsordning, er det imidlertid værd at være opmærksom på, at visse krav skal være opfyldt. Betingelser for bruttolønsordninger Bruttolønsordninger er en betegnelse for en ordning, hvor en […]
Læs mere
Kilde: Unsplash (gratis side)

En faglig voldgift har for nylig bidraget til præciseringen af selvtilrettelæggerbegrebet.

En faglig voldgift har for nylig bidraget til præciseringen af selvtilrettelæggerbegrebet. Det blev fastslået, at medarbejderen ikke havde tilstrækkelig kontrol over sin arbejdstid og derfor ikke var undtaget fra 48-timers reglen.   De gældende regler Sagen vedrører fortolkningen af 48-timers reglen, der er reguleret af EU’s arbejdstidsdirektiv og den danske implementering heraf. Direktivets regler er […]
Læs mere

Overtagelse af dele af beredskaber var ikke omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven

Arbejdsretten har for nyligt fastslået, at en overtagelse af ambulancetjeneste og patienttransport ikke udgjorde en virksomhedsoverdragelse i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven. De gældende regler Virksomhedsoverdragelsesloven, der har sit grundlag i et EU-direktiv, har til formål at sikre medarbejdernes rettigheder i forbindelse med overdragelse af en virksomhed eller en del heraf. Loven indebærer blandt andet, at erhververen […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)