Artikel

Sexchikane – endnu en tankevækkende afgørelse

Kilde: Unsplash (gratis side)

Sager om sexchikane kan påvirke arbejdsmiljøet og arbejdsgiverens omdømme og der er også en risiko for, at arbejdsgiveren kommer til at betale godtgørelse eller erstatning til den medarbejder, der er blevet udsat for sexchikane. Sexchikane kan derfor have store konsekvenser.

 

Ligebehandlingsnævnet har efterfølgende behandlet en del sager vedrørende sexchikane på arbejdspladsen. Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling. En nyligt behandlet sag vedrørte en kvinde af sin leder udsat for sexchikane på arbejdspladsen og blev opsagt ca. en måned senere.

Medarbejderen blev bukket forover og klappet bagi under overværelse ad mindst én anden mandlig kollega. Medarbejderen oplevede denne episode som ydmygende og meget ubehagelig.

Få dage senere oplyste medarbejderen pr. mail til den administrerende direktør, hvordan episoden påvirkede pågældende. Her gav medarbejderen udtryk for, at medarbejderen oplevede episoden som nedværdigende og krænkende. Direktøren afviste dette med henvisning til sin spøgefulde adfærd.

I forlængelse af episoden tilkendegav medarbejderen i en mail til direktøren, at pågældende ikke ønskede at fortsætte sin ansættelse i virksomheden. Dette skyldtes både episoden med klapningen, og to yderligere episoder og samlet set pågældendes mening om kulturen på arbejdspladsen.

På den sidste dag i måneden blev medarbejderen herefter opsagt med henvisning til at medarbejderen ønskede at stoppe ansættelsen, og medarbejderen ikke havde været imødekommende til drøftelsen af vilkårene for fratrædelsen.

Ligebehandlingsnævnet fandt dog, at medarbejderen ikke blev opsagt på grund af sine tilkendegivelser, men derimod på grund af episoden med sexchikane.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at medarbejderen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i strid med ligebehandlingsloven. For at der er tale om sexchikane, skal adfærden også være uønsket af modtageren. Det er den krænkedes subjektive vurdering, der afgør, om der er tale om en uønsket adfærd og ikke chikanørens hensigter eller synspunkter om, hvad der var meningen med adfærden.

Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på, at episoden var egnet til at krænke medarbejderens værdighed. Der forelå dermed fysisk adfærd med både formål om og virkning af at krænke medarbejderens værdighed som derudover var uønsket af medarbejderen. Denne adfærd omfattes af begrebet sexchikane, hvilket betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er direkte forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven.

Medarbejderen blev tilkendt godtgørelse på 40.000 kr. for sexchikane og derudover fik medarbejderen tilkendt 380.000 kr. svarende til 9 måneders løn for forskelsbehandlingen i forbindelse med afskedigelsen

Mette Klingsten Advokatfirma har bistået mange virksomheder med undersøgelser i forbindelse med at der er foregået sexchikane på arbejdspladsen og bistår med at effektuere advarsler, opsigelser og aftaler. Det kan være fornuftigt for virksomheden at etablere en politik om seksuel chikane, hvilket vi kan bistå med.

 

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse her:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9959

Andre nyheder

Kilde: PowerPoint

Højesteretsdom om rækkevidden af tilpasningsforpligtelsen

Højesteret har den 3. december 2024 afsagt en principiel dom vedrørende rækkevidden af en arbejdsgivers omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap som en del af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a.   Arbejdsgiverspligt til at foretage tilpasninger I henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a er en arbejdsgiver forpligtet til at træffe passende foranstaltninger under hensyntagen […]
Læs mere

Ny lov om kønsbalance vedtaget

Folketinget vedtog den 12. december 2024 en ny lov om kønsfordeling blandt ledelsesmed-lemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven). Loven implementerer kønsbalancedirektivet fra november 2022, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Kønsbalanceloven indebærer således, at de største børsnoterede selskaber bliver underlagt nye og skærpede krav i forhold til at sikre en ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer. Loven træder i kraft den 28. december 2024 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.
Læs mere

Ingen godtgørelse for usaglig opsigelse, når medarbejderen selv ophæver sin ansættelse

Højesteret har i en dom af 6. december 2024 afgjort, at en sekretær, der selv opsagde sin stilling på grund af arbejdsgiverens manglende udbetaling af løn, ikke havde ret til godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)