Mange medarbejdere ansat i private virksomheder har en mobiltelefon, der betales af arbejdsgiveren. Mobiltelefonen kan efterhånden bruges til mange ting så som indkøb af musik, togbilletter, donationer, sms, surfing på nettet m.v.
Virksomheden bør derfor have en mobiltelefonpolitik, hvoraf fremgår hvilke begrænsninger, der gælder ved brugen af mobiltelefonen. Virksomheden bør have klare retningslinjer for, hvordan medarbejdere må benytte en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, herunder bør det angives hvilke konsekvenser det kan få, hvis reglerne ikke overholdes.
Det kan eksempelvis være en beløbsgrænse for størrelsen af telefonregningen, om telefonen må bruges til opkald til og fra udlandet, om den må bruges i forbindelse med køb af togbilletter, busbilletter, afstemninger til tv-shows, donationer etc. I forbindelse med sidstnævnte betales der ofte et gebyr. Endvidere kan det også være fornuftigt at have en politik for, om det er forventningen, at medarbejderen træffes uden for normal arbejdstid (med respekt af hviletidsregler i arbejdsmiljøloven, ikke under ferier etc.).
Såfremt medarbejderen misbruger mobiltelefonen kan dette få ansættelsesretlige konsekvenser. Højesteret har i en sag fra 17. marts 2016 fastslået, at det var berettiget, at en arbejdsgiver bortviste en medarbejder i en situation, hvor medarbejderen over en periode på fem måneder havde købt billetter til privat transport via mobiltelefonen for i alt kr. 1.282,40. Arbejdsgiveren oplyste, at man havde udtaget medarbejderens telefonregninger til en stikprøvekontrol, da hans regninger var større end kollegaernes.
Medarbejderen fik mulighed for selv at sige op med en måneds varsel eller at blive bortvist. Medarbejderen ville gerne betale for billetterne, men han ville ikke opsige sin stilling selv, hvorefter han blev bortvist. Medarbejderen var af den opfattelse, at han måtte bruge for indtil et vist beløb om året til køb af mobilbilletter på telefonen, fordi han betalte skat af værdien af fri telefon. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse om, at bortvisningen var berettiget, da telefonen er et arbejdsredskab, som ikke uden arbejdsgivers udtrykkelige accept kunne benyttes til betaling af private udgifter.
Det burde således have stået medarbejderen klart, at hans arbejdsmobiltelefonen ikke kunne benyttes til betaling af private udgifter uden arbejdsgiverens udtrykkelige accept. Medarbejderen forklarede selv, at han ikke orienterede nogen om sine køb af togbilletter, og at han ikke foretog nogen registrering af hvor store beløb, han herved i stilhed lod arbejdsgiveren betale.
Medarbejdere beskattes af 2.700 kr. pr. år svarende til 225 kr. pr. måned, når de har arbejdsgiverbetalt telefon til rådighed til privat brug. Hvis medarbejderen både har fri telefon og frit internet, skal vedkommende stadig kun betale skat af 2.700 kr. om året. Medarbejderen skal ikke betale skat af privat brug af arbejdscomputer.
Såfremt mobiltelefon udelukkende et arbejdsredskab, som ikke må bruges privat, kan medarbejderen undgå beskatning. Det kræver imidlertid, at medarbejder udfylder en tro- og loveerklæring, og herudover skal arbejdsgiveren også med jævne mellemrum tjekke, at dette faktisk ikke er tilfældet.
Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)
