Artikel

Hvad skal man som arbejdsgiver være opmærksom på, inden det nye ferieår begynder den 1. maj?

Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderne får holdt deres ferie. Ved ferieplanlægningen skal arbejdsgiveren tage hensyn til medarbejderens ønsker, men arbejdsgiveren kan bestemme, hvornår alle fem ugers ferie skal holdes, hvis parterne ikke bliver enige. Ferie optjent i 2016 skal holdes senest 30. april 2018, og det er derfor vigtigt, at arbejdsgiveren har styr på, at alt ferie er afholdt, planlagt til afholdelse inden 30. april 2018 eller at der er truffet aftale om overførsel af ferie til det nye ferieår. Der kan maksimalt overføres én uges ferie pr. ferieår.

Medarbejdere optjener 25 dages betalt ferie, hvis de er ansat et helt år. Det svarer til 2,08 feriedag for hver måneds beskæftigelse. 15 dage er hovedferie og 10 dage er restferie. Ferien optjenes i kalenderåret og afvikles i det efterfølgende år fra 1. maj til 30. april (ferieåret). Medarbejdere, der ikke har optjent ret til at holde 25 dages ferie med løn kan vælge at holde ferie for egen regning. I givet fald skal der trækkes 4,8 % af månedslønnen pr. feriedag.

Hovedferien skal afholdes fra 1. maj og den 30. september, medmindre der træffes anden aftale. Restferien kan placeres når som helst på året.

Det praktiske udgangspunkt er, at feriens placering aftales mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, således at der kan tages hensyn til både virksomhedens drift, og lønmodtagerens ønske om feriens placering. Det er dog i sidste ende arbejdsgiveren som inden for ferielovens regler kan beslutte, hvornår medarbejderen skal holde ferie. Hovedferien skal varsles med 3 måneders varsel og restferie med 1 måneds varsel. Der er dog hjemmel til at aftale, fx i en ansættelseskontrakt, at ferien kan varsles med kortere varsler, eksempelvis at hoved ferien kun skal varsles med 1 måned og restferien med 2 uger.

Når først ferien er aftalt eller varslet, kan den ikke ensidigt ændres af medarbejderen eller arbejdsgiveren. Der er dog hjemmel til, at ferien kan ændres ensidigt af arbejdsgiveren, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Medarbejderen skal i sådanne tilfælde have erstattet sine udgifter fx til køb af en ny ferierejse. Allerede begyndt ferie kan ikke afbrydes.

Medarbejderen og arbejdsgiveren kan dog også aftale at ændre tidspunktet for afholdelsen af ferie. Hvis medarbejderen er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien. Sygdom er en feriehindring ligesom barselsorlov og andre typer orlov.

Det forekommer ofte, at nogle lønmodtagere ikke når at afholde deres restferie i løbet af ferieåret. Arbejdsgiveren skal derfor være opmærksom på, at lønmodtageren har krav på 1 måneds varsel, hvis restferien skal afholdes inden for indeværende ferieår. Hvis lønmodtageren ikke har afholdt den resterende ferie inden den 30. april, har arbejdsgiveren pligt til at udbetale løn under ferie og ferietillæg til lønmodtageren for den resterende ferie, hvis beløbet er på 2.250 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage, jf. ferielovens § 34a, stk. 3. Dette gælder også, hvis medarbejderen har været langtidssyg eller er på barselsorlov eller anden type orlov.

Derudover kan der indgås aftale om, at den resterende ferie overføres til det næste ferieår, i stedet for at denne udbetales som feriepenge. En sådan aftale skal dog være indgået inden den 30. september i det nye ferieår, og der kan maksimalt indgås en aftale om overførsel af 5 dages ferie pr. ferieår. Den overførte ferie kan dog akkumuleres med 5 dages ferie det efterfølgende ferieår, således at der ved udløbet af dette ferieår kan overføres samlet 10 dages ferie.

Fra den 1. september 2020 træder den nye ferielov i kraft, der blandt andet ændrer reglerne for optjening og afvikling af ferie, således at der optjenes ret til at holde ferie med løn samtidig med, at ferien afvikles (princippet om ”samtidighedsferie”). Der bliver heller ikke længere lovligt at aftale i ansættelseskontrakten, at ferien kan varsles med kortere frister end henholdsvis 3 måneder og 1 måned. Mange af de øvrige regler i den nuværende ferielov fortsættes dog også ved den nye ferielov. Eksempelvis reglerne om antallet af feriedage, reglerne om hvad der er hovedferie, og hvad er der er restferie. Størrelsen af ferietillægget og feriegodtgørelsen bliver heller ikke ændret.

Der henvises til vort tidligere nyhedsbrev herom, som kan læses her.

Andre nyheder

Kilde: Unsplash (gratis side)

Et nyt folketingsår er startet

Folketinget åbnede som vanligt den første tirsdag i oktober, og i den forbindelse er lovprogrammet for 2024/2025 på Beskæftigelsesministeriets område blevet fremlagt. Herunder kan du læse om nogle af de lovforslag, som regeringen vil fremsætte i det nye folketingsår.
Læs mere

Udgivelse af Databeskyttelse og medarbejdere

I denne uge udkommer bogen ”Databeskyttelse og medarbejdere”, som er skrevet af Mette Klingsten, Mads Bernstorn og Karen Valgreen Knudsen. Bogen er et opslagsværk, der giver en indføring i databeskyttelsesretten set fra et HR-perspektiv og som er ment som en praktisk guide til behandlingen af medarbejderes personoplysninger.
Læs mere

GDPR – bøder – Generaladvokatens forslag til afgørelse i Ilva-sagen

Generaladvokaten har den 12. september 2024 fremsat forslag til afgørelse i den såkaldte Ilva-sag, der vedrører tilsidesættelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e), artikel 5, stk. 2, og artikel 6, ved at have opbevaret personoplysninger om ca. 350.000 personer i længere tid, end hvad der var nødvendigt i et ældre og til dels udfaset kundedatasystem.
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)