Artikel

Lægebesøg i arbejdstiden – hvem betaler?

Østre Landsret har fastslået, at speciallægeundersøgelser ligesom almindelige lægebesøg kan betragtes som lovligt forfald, forudsat at det ikke er muligt for medarbejderne at lægge besøget uden for arbejdstiden.

Medarbejderen, der var vikaransat kontorassistent, skulle have en kikkertundersøgelse en uge efter hun startede i et vikariat og skulle i den forbindelse have fri hele dagen.

Region Sjælland, der var arbejdsgiver, indvilgede i at udbetale løn for 3 timer med henvisning til den Personaleadministrative Vejledning, men fastholdt, at de resterende 5 timer skulle registreres i flexregnskabet, således at medarbejderen selv kom til at betale for dette.

Vikaren var omfattet funktionærloven, og sagen handlede derfor om rækkevidden af funktionærlovens § 5 om sygdomsbetinget fravær.

Udgangspunktet efter funktionærloven § 5, stk. 1 er, at funktionæren har ret til sædvanlig løn under sygdom. Der er ingen øvre grænse for antallet af dage, man kan modtage løn under sygdom.

Praksis har hidtil været, at et akut læge- eller tandlægebesøg kan sidestilles med sygdom. Almindelige lægebesøg eller behandling hos speciallæge har medarbejderen derimod pligt til at lægge uden for arbejdstiden.

Landsretten understregede indledningsvist, at det var ubestridt under sagen, at undersøgelser som den pågældende så vidt muligt skal placeres uden for arbejdstiden.

Landsretten lagde herefter til grund, at medarbejderen underrettede arbejdsgiveren om indkaldelsen 2 eller 3 dage efter, at hun var startet på jobbet, og ca. en uge inden undersøgelsen skulle finde sted.

Landsretten fandt også, at medarbejderen ikke at havde haft mulighed for at planlægge, at undersøgelsen skulle foregå uden for arbejdstiden.

Landsretten fastslog, at forholdet kunne sidestilles med, at medarbejderen på grund af sygdom var ude af stand til at udføre sit arbejde den pågældende dag, og at hendes underretning derfor skulle sidestilles med en sygemelding. Medarbejderen var berettiget til løn for de timer, Region Sjælland ikke havde betalt i forbindelse med fraværet.

Udgangspunktet er fortsat, at funktionæren så vidt muligt skal lægge lægebesøg mv., så det tilgodeser virksomhedens drift. Kan dette ikke lade sig gøre, skal det ikke komme funktionæren økonomisk til skade, og funktionæren har i den situation ret til betalt frihed.

Kopi af Østre Landsrets dom af 31. oktober 2016 kan rekvireres ved at sende en mail til info@mklaw.dk

Andre nyheder

Højesteret præciserer, hvornår opsigelse efter 120-dages reglen kan afgives

Højesteret har den 25. november 2025 afsagt en principiel dom, der præciserer, hvornår en opsigelse efter funktionærlovens 120-dages regel anses for afgivet, og om en opsigelse kan ske allerede på den 120. sygedag efter arbejdstids ophør. Dommen ændrer ikke hovedlinjerne i praksis, men den præciserer hvornår 120 sygedage kan ases for at have passeret, og […]
Læs mere
Kilde: PowerPoint

Vikarer skal kompenseres for ringere vilkår

Arbejdsretten har den 3. november 2025 afsagt en principiel dom, der ændrer forståelsen af, hvordan den danske vikarlov skal fortolkes. Baggrund for sagen Sagen handlede om en HK-organiseret vikar, der gennem et vikarbureau arbejdede som receptionist på Skejby Sygehus i omkring 10 måneder. Vikaren var omfattet af Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service, men hendes […]
Læs mere

Medarbejder var ikke beskyttet som whistleblower

Østre Landsret fastslår i ny dom, at almindelige interne henvendelser ikke udløser whistleblowerbeskyttelse. Kun indberetninger via den formelle whistleblowerordning er omfattet af lovens beskyttelse. Baggrund Sagen vedrørte en medarbejder, som mente sig udsat for repressalier efter at have gjort ledelsen opmærksom på forhold, vedkommende opfattede som kritisable. Medarbejderen havde dog ikke indgivet en indberetning gennem […]
Læs mere

Tak til følgende bidragsydere til hjemmeside: Steen Evald (fotografi), Stine Heilmann(fotografi), Count Pictures (video), Kunde & Co. A/S (design), WeCode A/S (kodning)